Forandringer

Nogen forandringer kommer næsten af sig selv
Mens der er andre, der skal arbejdes hårdt for
Her er en af de få forandringer, der kommer helt af sig selv
Resten af forandringerne på Mossgård er der til gengæld ilagt mange timer

Her ser vi så hvad det forrige idylliske billede ender med små tyranniske, terroristiske, energibomber, der næsten kan tage livet af enhver og på mindre end 30 sekunder kan forvandle en stue til en sidegade i Egypten

Første projekt var et af de udendørs
Et bassin næsten uden vand er jo et kedeligt syn, derfor var det vores første forårsprojekt

Efter en tilbundsgående renovering af bassinet, er det nu en ren fornøjelse at sidde i solnedgangen og nyde synet af vores 6 Koikarper og 2 Stør

Så var det gårdspladsen, der skulle have en kærlig hånd
Efter nedlægning af drænslange, tilkoblet det nye nedgravet regnvandssystem, var det tid til at pynte lidt på overfladen

Her blev det til terrasse, flisegange og masser af Fairy Roses og lavendler
Gode rammer til en lille hyggekrog med sol lige fra morgenstunden

Så stod efteråret og vinteren for døren, og inden da skulle Stokerfyret gerne være køreklar i eget brandsikkert rum med en central placering mellem stuehus og stald

Med dette anlæg erstattes 2100 liter olie (22.000 kr) og 10 rm træ til 5500 kg træpiller (11.000 kr) el. 6500 kg korn samt 1500 kg flis som kommer fra Mossgårds egen mark og skov.Dette er uden diskussion er den hurtigst forrentet investering i alternativ opvarmningsform.
Og nu kombineret med vores 6,0 KV solcelleanlæg har vi nu et total energi forbrug på NUL kroner

Så stod stalden for skud, og med stor hjælp fra alle børnene fik vi med blod, sved og tåre, ryddet den gamle ubrugelige stald.. Nyt gulv med kavilarbrydende lag og nyt betongulv

3 enkelte, en dobbelt hundebox, viktualrum og et dejligt stort værksted blev det til i denne stald, med klinker på gulvet og ny-pudsede vægge er det en ren fornøjelse at gå gennem dette område
Der er ydermere nedlagt varmeslanger til gulvvarme i de 3 enkelt hundeboxe

Så kom der endnu en vidunderlig sommer med høj sol og skoldhede solceller.
Her var det så tid til den store renovering af gårdens bagside. Afrenset med stor højtryksrenser og pudset op fra bunden, kunne gårdens frue male den nye overflade på bagsiden af gården


Så er forandringen næsten total, der mangler lige 4 små udendørs hundegårde således at vores hunde har adgang til det fri, så de også kan nyde den skønne fred, og smukke udsigt der er mod mark og skov.

Dette er så den sidste større renovering der vil komme på Mossgård, det skulle gerne blive vores fremtidig soveværelse med stråvæge synlige hanebånd og en lille østvendt terrasse

Langt om længe blev overetagen færdig og et skønt soveværelse er resultatet af de mange anstrengelser. Her er der TV i loftet til de kolde aftner og  fred og ro i de mørke nætter

I forbindelse med renovering af overetagen måtte den gamle gavl lade livet og erstattes med en ny der kunne isoleres efter nutidens krav, så ned måtte de gamle marksten

Men alt slid lønner sig, og i dag kan vi nyde hver eneste solopgang og morgenmad på den skønneste lille terrasse i forbindelse med soveværelset.

August er lige startet og vi er også lige startet med isoleringsarbejdet på 1. sal. Det går langsomt, da det er en ubehagelig tjans, men vi har nu nået næsten en fjerdedel af skråvæggene.

Så er den ene side færdigisoleret.. puha !