Inden man får set sig om, er tiden inde til unghunde-træning, som går meget på at udvige de grundlæggende principper “step by step” og med en tro på og tillid til, at hunden nu kan følge hundeføres instrukser og tanker.
Meget vigtig er det, at der er ro på hunden, og at du stoler på sin hund, således den også kan stole på dig. Når du selv er i balance, er hunden det også, og den vil fokusere på det, som du fokuserer på.
Det er nu hvor sværhedsgraden øges. At hundens tillid til dig er så vigtig. Ligeledes er det vigtigt, at de kommandoer og tegn til hunden, altid har været og stadig er og altid vil, være de samme, således at hunden aldrig er i tvivl, hvad du mener. Det er aldrig hunden, der ikke vil forstå, men dig, der ikke har været konsekvent nok i forløbet
At være konsekvent, er at gøre øvelserne med hunden ens hele livet igennem, således den aldrig er i tvivl om, hvad du vil have den til, og at øvelsen skal udføres, om hunden har lyst eller ej. Og husk, det er stadig tilladt at irettesætte hunden.
Er kemien mellem hund og dig helt i top, og du aldrig giver hunden større opgaver end du ved, den kan klare, vil det sjælden være nødvendig at irettesætte hunden. Og skulle det være nødvendigt, gør jeg det altid med små ryk i snoren, mere eller mindre kraftfulde.
Husk, at hvis man skal irettesætte hunde, skal det være i samme øjeblik, som hunden laver forseelsen og ALDRIG efter, hunden er startet på næste handling. Er hunden startet på anden handling, kan den jo ikke vide, hvad den har gjort forkert. og vil der tvivle på, om du nu også er den rette til at styre begivenhedernes gang
Man skal tænke meget over, hvornår man irettesætter en hund. I hundens verden straffes den for det, den er i gang med, og ikke det den lige har gjort. Lystrer hunden ikke, gribes der øjeblikkeligt ind
Så snart irettesættelsen har fundet sted, skal den hurtigt i glemmebogen, og der skal arbejdes videre, som om intet er hændt. Irritation over en handling går lige i hundens sind, og kan spolere en træningsdag totalt… Handle og glemme
Få så ofte som muligt hjælp til træningen, da det kan være distraherende for hunden, men noget den skal vænnes til. Det er vigtigt, at hunden kan fokusere i selskab med andre hunde og mennesker.
Tydelige og ens håndtegn er et must. Vigtigt er det, at de er indlært nu. Længde, og afstande øges i takt med hundens formående. Her ses mit tegn for “kom hjem”, samtidig går jeg lidt ned i knæ, og kommer derved nærmere hundens niveau, således at den helt kommer ind i min favn.
Al træning foregår “step by step”, og skulle du kommer derud, hvor hunden ikke kan følge dine kommandoer, er du gået for langt og skal fortsætte træningen 2 step længere tilbage end det sidste sted, hvor det gik godt.
Det er vigtigt, at alle træningsforløb afsluttes med en succes og glæde i hunden. Stop aldrig træning, når noget går galt, men find i stedet noget, du ved hunden er god til, og slut af med sådan en øvelse.
Her er alt gået, som det skulle i hele forløbet, og hundene kan bruges til jagt i selskab med andre. Husk, at et er vidunderligt at stille op med en velopdraget hund, som kan udføre de opgaver, der nu må komme.
Her er det hele gået op i den ønskede helhed, og alle opgaver til denne markprøve i “åben klasse”, er udført til UG og førstepræmien til Mossgaards Laika er hjemme.
Foråret efter fik Laika så den sidste 1. præmie i “working test” . Så er det, at tankerne går tilbage på en skøn, men svunden tid med masser af glæde ved hvalpe og unghund træning.
Og når så en dejlig dag med jagt i praksis er veloverstået på Mossgård, er der ikke et øje tørt.